tirsdag den 27. december 2011

Juleopdatering og billeder fra endnu en togtur

Jeg lever stadig! Og har nu kun tre dage tilbage af årets juleturne, hvis sidste etape tilbringes i det sydlige England. Endnu engang har vi foretaget halvdelen af turen i tog. Denne gang var det hjemturen, som blev forsødet af en dags ophold i Köln og Aachen, hvor Dr B fik lov til at se hele to katedraler, og hvor vi besøgte en kær gammel ven og hans familie. Og jeg kan hermed bevidne, at katedralen i Köln kl. 7 om morgenen 2. juledag, fuldstændig tom og oplyst af levende lys, er noget nær det mest magiske sted, jeg nogensinde har befundet mig. Der var kun os. Og det var så smukt, at man næsten ikke kunne ånde.

I fik billederne fra London-Kvissel tilbage i påsken. Nu får I Kvissel-London. Enjoy - og så høres vi ved, når jeg er hjemme, når forkølelsen har fortaget sig, og når jeg lige er landet på benene igen.

D. 25. pakkede vi rygsækkene og tog afsted med toget.

...for at ankomme d. 26. kl. 6 om morgenen til Köln. Vi gik hen over floden, da det var blevet lyst.

Og var så trætte, at vi ganske konventionelt lovede hinanden at have hængelås med til broen næste gang.

I Aachen var der cirkus med min lillebroders YNDLINGSKLOVN Oleg Popov.

I vanlig aparte tøjstil klokken tidligt om morgenen i Köln, med katedralen.

I Aachen fandt vi en fantastisk plakat.

Og så katedralen i Aachen, men kun udefra denne gang, for de holdt gudstjeneste og ville ikke lukke os ind.


2 kommentarer:

Kirsten Nørgaard sagde ...

Hæ! Jeg har også engang gået rundt i domkirken i Köln med en mega-tung rygsæk klokken 7 om morgenen efter en internet-tur til de britiske øer med min bror - for ret længe siden!

Teolog på afveje sagde ...

Ha, hvor sjovt! Dr B siger "nooo... How funny!". Så er vi ikke de eneste, der er gale nok til at kaste os over den togtur. Jeg må indrømme, at jeg har tabt hjertet lidt til at rejse på den måde - langsomt, og med tid til bøger, snak og stilhed.

Var dog noget trætte, da vi nåede frem til svigermor kl. ret sent om aftenen...

LinkWithin

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...