Mine små grøntsagsmænd

 Nu er dette jo ikke en livsstilblog (etc. etc. etc.)...

Men derfor må jeg vel gerne nævne alligevel, at vi - da vi var i Somerset i sidste weekend - selvfølgelig ikke kunne gå forbi Hugh Fearnley-Whittingstalls River Cottage cafe i Axminster uden at gå derind.

Jeg har været der engang før, da den (meget belejligt) ligger i den by, vi tager toget til og fra, når vi skal besøge Dr. Bs Gran ude på landet. Sidste gang vi var der, fik jeg den bedste kop kaffe, jeg nogensinde har fået (nr. to er en kop, jeg engang fik i Poesiens Hus - og det er ikke engang løgn). Denne gang havde vi brug for noget lidt mere mættende, så vi havde noget at stå imod med på den lange togtur tilbage til York, så vi kastede os over en salat, en pastaret, dejligt dejligt brød - og varme pomfritter. Og det var godt. Thumbs up til Hugh, ikke mindst for at have en så god cafe i en så ellers kedsommelig by meget langt væk fra London.

Vi sad ved bord 37.

Og for at det ikke skulle være løgn, så morede vi os i toget hjem med at se et program på BBCs iplayer om Yotam Ottolenghi, der tog tilbage til Jerusalem (hvor han voksede op) for at lave mad. Og det var også godt. Desværre er det forsvundet fra iplayer nu, men jeg fandt et lille klip på youtube, hvor han laver dessert. Og den får I, fordi han er så sød.

Og så burde jeg vist begynde at tænke på Blake igen. Kan man lave post-doc om Yotam?