 |
| En anden metode til at højne dagens kvalitet er at stjæle naboens kat. |
Jeg ved ikke, hvordan det er med andre former for skrivning, men det er stensikkert i den akademiske skriveproces, at man ikke kan have to gode dage i træk. Der er ingen god forklaring på det, men alle andre phd-studerende, jeg kender, har samme problem. Man har een fantastisk dag (læs: igår), hvor man skriver inspireret, præcist og effektivt fra syv morgen til frokost non-stop - og tager en ordentlig etape om eftermiddagen også, bare lige for at slå effektiviteten fast med syvtommersøm. Næste morgen (læs: idag) vågner man op med tungt hovede og helt sort under øjnene, slæber sig hen til computeren og stirrer fortabt på selvsamme dokument, man dagen før tonsede igennem, som blev man betalt for det. (I wish...)
Spørgsmålet er nu, hvordan man håndterer det, og hvordan man ender med alligevel at få noget ud af dagen uden at føle sig som personificeringen af et akademisk sort hul?
Først kan man bruge anledningen til at få noget af alt det rutinearbejde fra hånden, man ikke har blik for, når man inspireret skriver derudaf: finde referencer, man ikke lige kunne huske i farten, få downloadet billeder, der skal bruges i ens appendix, og få rettet nogle fodnoter. Men det er for kedeligt at lave en hel dag, og man mister alligevel modet efter noget tid.
Så er det, Pomodoro-metoden kommer ind i billedet. Tanya fra Get a Life, Phd har beskrevet metoden - og selvom man da godt kan følge hendes eksempel og downloade en eller anden mærkelig app til sin smarte telefon (indsæt moralsk overlegent ansigtsudtryk), så kan man altså også bare gå i gang med et ganske almindeligt æggeur.
Metoden går ganske enkelt ud på, at man sætter uret til 25 min, og så ellers arbejder derudaf. Når uret ringer, tager man fem minutters pause, og så starter man forfra igen med 25 minutter - og efter fire omgange holder man en lidt længere pause.
Og ja, det lyder måske lidt plat. Men det skyder altså gang i effektiviteten og kreativiteten på de dage, hvor det ellers står helt stille inde bag pandelappen. Så på denne grå grå grå fredag, hvor jeg ellers var ved at tabe modet over min manglende koncentrationsevne, fyrede jeg lige fire x 25 minutter af - og fik skrevet flere sider, afsluttet et svært afsnit og kan nu spise frokost med god samvittighed.
Sent på eftermiddagen løber man så en lang tur for at få den dumme dag ud af hovedet. Og så kan man begynde at glæde sig til næste dag, som jo altså (ifølge phd-skrivningens lov) bliver - fantastisk.
Undskyld mig, men det er da smart.
PS: Charlie Brooker bruger også metoden.
0 kommentarer:
Send en kommentar